Louise Haibrock

Hvem er jeg?

Uddannet psykoterapeut MPF og pædagog med erfaring i børn, voksne og familierelationer - og med blik for både faglighed, mavefornemmelse og trygge rammer.

Louise Haibrock
FokusNeutral, professionel, lun og indbydende er nøgleord for den måde, jeg ønsker at møde mennesker på.

Erfaring og baggrund

Jeg hedder Louise Haibrock, er gift og er mor til snart tre teenagere. Jeg bor i Nordsjælland og har min praksis i hjertet af Hillerød.

Jeg er uddannet psykoterapeut MPF, medlem af Dansk Psykoterapeutforening, fra Kempler Instituttet. Uddannelsen på instituttet er 4-årig og har rødder i både den oplevelsesorienterede terapi og den eksistentielle psykoterapi, med en overbygning i familieterapi.

Egenterapi og supervision er en del af uddannelsen. Derudover er jeg også uddannet pædagog med mere end 15 års erfaring i at arbejde med børn, voksne og familierelationer.

Mit menneskesyn

Jeg tror på mennesket som noget unikt, og som havende en grundlæggende trang i sig til at udvikle sig. Jeg stræber efter at forstå og møde mennesker med respekt.

Jeg møder mennesker, der hvor de er, og med de oplevelser, de har af sig selv og deres tilværelse. Vi er alle et produkt af vores historie, men den behøver ikke at definere os.

Vi har mulighed for at lære at tage ansvar for vores egne handlinger, valg og fravalg. Vi kan skabe det liv, vi ønsker for os selv, for vores parforhold og for vores familie.

Min rolle som terapeut

Min rolle som terapeut er at hjælpe dig med at få klarhed over, hvori din udfordring består. Vi finder ud af, hvordan du kan håndtere den, og taler om, hvorfor du måske bliver ved med at løbe ind i den.

Gennem samtaler, stilheden, små øvelser og opgaver hjælper jeg dig med at blive opmærksom på dine mønstre, og sammen undersøger vi, hvad de kommer af.

Du lærer, at fortiden ikke behøver at definere, hvem du er, og hvordan du i stedet opnår frihed og uafhængighed i dit liv. Det man også kalder psykisk sundhed.

Hvordan vælger du den rigtige terapeut?

Det kan være svært overhovedet at vide, hvilken form for terapi man skal vælge, da der er rigtig mange om buddet. Så hvordan ved man, hvilken terapeut der er den rigtige for én?

Det er trods alt meget personlige ting, du deler med et andet menneske. Derfor er det vigtigt, at du vælger din terapeut med omhu. Ting som uddannelse, terapeutisk retning, menneskesyn og mavefornemmelse er gode ting at have med i dine overvejelser.

Som det første skal du finde ud af, hvad det er du har brug for. Dernæst kan du undersøge, hvilke muligheder der er nær dig.

Vælger du en uddannet psykoterapeut, er det gennem samtalen terapien foregår. Du bliver hjulpet og støttet gennem kriser, får hjælp til at forbedre livskvaliteten, og til at arbejde med personlig udvikling.

Du kan også se Socialministeriets folder om vejledning til at finde den rette psykoterapeut. Den finder du her.

Psykoterapeutisk uddannelse

Psykoterapeut er ikke en beskyttet titel. Derfor er det vigtigt, at du er sikker på, at din kommende terapeut har en ordentlig uddannelse i psykoterapi bag sig.

Ting som varighed af uddannelse, krav om egenterapi og medlemskab af en psykoterapeutforening er et godt udgangspunkt. Det kan eventuelt være en hjælp at læse mere her, hvor du kan få et overblik over de kvalitetsgodkendte uddannelsessteder.

En god terapeut er ikke alene gjort af en god uddannelse. Spørg derfor også ind til anden relevant uddannelse og erfaring.

Anden relevant uddannelse

Mange psykoterapeutuddannelser har krav om bl.a. en minimumsalder samt anden relevant uddannelse bag sig for at blive optaget på studiet.

Det er med til at sikre den nødvendige erfaring og også teoretiske forståelse af psykologien. En uddannelse indenfor psykologi, som f.eks. pædagog eller sygeplejerske, er garant for en god baggrund.

Her får man en grundig indføring og indsigt i de grundlæggende menneskelige og psykologiske teorier og problematikker.

Dansk Psykoterapeutforening

Det kan også være en fordel at tjekke om terapeuten er medlem af Dansk Psykoterapeutforening.

Som registreret medlem har man en forsikring om, at den uddannelsesmæssige baggrund er i orden ift. at arbejde som psykoterapeut. Der er også krav om etiske regler, som medlemmerne skal leve op til.

Man kan finde en liste på deres hjemmeside over hvilke psykoterapeuter, der er medlemmer af foreningen. Du har også mulighed for som klient at indgive en klage, hvis din terapeut er medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF).

Mavefornemmelsen

En god tommelfingerregel er altid at bruge sine fornemmelser og mærke efter, om det er et godt match af terapeut.

Husk at en god psykoterapeut kommer til at udfordre dig og også bringe det, der er svært frem, men altid på en respektfuld måde. Terapeutens opgave er både at være sammen med dig i det, der er svært, men også at hjælpe dig videre i livet.

Derfor handler psykoterapi om udvikling, og kræver en indsats fra din side, som ikke altid er nem eller bekvem. Vær nysgerrig og stil spørgsmål til din psykoterapeut. Bring det op i samtalerne, hvis du overvejer at finde en anden terapeut.

Rammerne skal være i orden

Det er vigtigt, at du ikke er i tvivl om rammerne for terapien. Vær sikker på, at ting som pris og hvor lang tid der går mellem sessionerne, er på plads.

Det er også vigtigt at få afklaret, hvad det er, du vil med terapien, og hvilke forventninger du har. En god terapeut vil også jævnligt genbesøge jeres kontrakt eller aftale om det, I skal være sammen om.

Så kan den blive tilpasset undervejs, hvis der er behov for det. Terapeuten vil også være i stand til at kunne viderehenvise dig, hvis det er nødvendigt.

Du kan læse mere om individuel terapi, parterapi eller familieterapi, og se hvad der passer bedst til din nuværende situation.

Klar til at starte?

Tag det første skridt i dag.

Book en tid online eller kontakt mig direkte. Første samtale er altid uforpligtende - vi finder ud af, om terapien er det rigtige for dig.

Direkte kontakt

KlinikTorvet 5, 1.th
3400 Hillerød

Telefon+45 42 40 10 95

E-mailinfo@psykisksundhed.nu